|
Jobs |
|
Kalender |
|
Forside/Sidste nyt |
|
Lærere |
|
Praktiske oplysninger |
|
Støttekredsen |
|
Ærø Kommunale Musikskole |
|
Halvejen 24, 5960 Marstal 20 46 64 08, tirsdag - torsdag, 10 - 12 E-mail: post@aeroemusikskole.dk CVR. 28856075, EAN-nr. 5798007048181 |


|
Opslagstavlen |
|
Praktiske oplysninger |
|
Priser Hold/mini-hold/solo Udlejning af instrumenter Regler for fremmøde og fravær Regler for tilmelding og afmelding Køb af instrumenter
Priser Musikskolen modtager statstilskud og et betydeligt, kommunalt tilskud. Og så er der deltagerbetaling. Det beløber sig i sæsonen 2010-11 til:
Holdundervisning 125 kr. pr. måned Soloundervisning 250 kr. pr. måned
Det er samme pris for tredje år i træk.
Musikalsk legestue og sammenspil er gratis
Der opkræves for 9 måneder i løbet af sæsonen, fordelt på to rater. Første rate ved sæsonstart, og anden rate halvvejs gennem sæsonen. Sæsonen løber fra 1. september til 31. maj.
Hold/mini-hold/solo Soloundervisning er 25 minutters undervisning om ugen.
Holdundervisning er 50 minutters undervisning om ugen. Der er 3 - 5 deltagere på et hold. Der kan dog forekomme ”mini-hold”, holdundervisning med 25 minutters undervisning for hold på 2 deltagere.
Sammenspil er hold med minimum 5 deltagere, 50 minutters undervisning om ugen.
Musikalsk legestue er hold på 50 minutters undervisning om ugen. Disse hold startes først op ved min. 10 deltagere.
Udlejning af instrumenter Musikskolen udlejer i mindre omfang instrumenter. Primært for 1.års elever. Så man lige kan se, om det er noget for en. Vi tager en mindre pris for udlejning. Cirka svarende til 2% af instrumentets indkøbspris pr. måned. Der opkræves for undervisning og instrumentleje på én gang.
De instrumenter vi udlejer - og den månedlige leje i 2010/11 - er:
Digitalklaver 80,- Elbas med forstærker 40,- Elguitar med forstærker 40,- Guitar 20,- Keyboard 20,- Saxofon 60,- Trommesæt 60,- Trompet 40,- Tværfløjte 60,- Violin 40,-
Det er samme pris som foregående sæson.
Eleven står selv for sit forbrug af guitarstrenge, saxofonblade, trommestikker etc. Læreren kan formidle indkøb. Evt. skader på instrumentet udbedres på Musikskolens foranledning, og dækkes af lejeren.
Instrumentet skal afleveres umiddelbart efter sæsonafslutning, medmindre man vil fortsætte på samme instrument året efter. Da kan man gratis have instrumentet hjemme sommeren over.
Regler for fremmøde og fravær Det siger sig selv, at man får mest ud af sin undervisning, hvis man møder hver gang. Det er en musikskole, med streg under skole.
Ved fravær bør man melde afbud til sin lærer i god tid. Timer som er aflyst af eleven erstattes ikke.
Ved lærerens aflysning af hold- eller soloundervisning, søges der givet erstatningstimer. Dette gælder ikke gratis undervisning.
Musikskolen forbeholder sig retten til at aflyse tre gange i løbet af en sæson. Ved den fjerde aflysning refunderes et beløb svarende til den aflyste fjerde undervisningsgang, samt evt. efterfølgende aflysninger.
Regler for tilmelding og afmelding Man tilmelder sig Musikskolen ved at udfylde den elektroniske tilmeldingsblanket på hjemmesidens forside. Tilmeldingsfrist var 27. maj 2010.
Tilmeldingen er bindende og gælder for hele sæsonen. For 1. års-elever er der dog mulighed for at stoppe til jul, og således kun betale for de første fire måneder. Et sådant ophør skal ske ved skriftlig henvendelse til Musikskolens kontor inden jul.
Musikskolen forbeholder sig retten til at indstille undervisningen, dersom det måtte skønnes, at en elev ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Dette sker i samråd med den enkeltes lærer, og efter aftale med musikskolens leder, med en skriftlig udmeldelse til udgangen af en måned. Man skal da kun betale til og med udmeldingsmåneden.
Køb af instrumenter Det kan være en stor udskrivning at investere i et instrument. Man er meget velkommen til at kontakte Musikskolen forinden.
Man kan tit købe ikke særligt dyre instrumenter. Mest i forretninger, der normalt ikke har det som sin kerneydelse at sælge musikinstrumenter. Også i den forbindelse er man meget velkommen til at kontakte Musikskolen.
|